Menu

Fodbold med hjertet

Fodbold med hjertet

Gør livet sjovere, sundere og længere med fodbold for voksne mænd og kvinder i B 1973
Vi tilbyder FC Prostata og Fodbold for hjertet og diabetes, kom og vær med!

Vi lever længere og længere og andelen af ældre i befolkningen vokser. Generelt har nye ældregenerationer bedre helbred og er mindre nedslidte end tidligere, men der er en stigning i   sygelighed og medicinforbrug. Folkesygdomme fylder meget og sygehusforbruget er stigende og størst i de ældste aldersgrupper.

Det betyder, at forebyggelse og sundhedsfremme er et væsentligt indsatsområde, og at der er et stort potentiale i at styrke forebyggelsesindsatsen rettet mod de midaldrende og ældre i kommunerne.

Forskning viser, at motionsfodbold bekæmper livsstilssygdomme:

  • forøger muskelmasse, konditallet og forbedrer fedtforbrændingen
  • kan anbefales som en del af behandlingen af forhøjet blodtryk
  • reducerer blodtryk, kolesterol og fedtprocent.
  • øger livskvalitet via socialt samvær.


De gode resultater er uafhængige af køn, alder, form og fodbolderfaring. Det er altså hverken dit niveau eller antallet af spillere, der er centralt for de sunde effekter.

Midaldrende mænd (35-60 år) der træner fodbold 2 x 1 time om ugen i 24 uger får en forbedret hjertefunktion der til svarer et 10 år yngre hjerte. Effekten er stor allerede efter 12 uger!

Et fællesskab og nye kammerater, der er i samme båd som dig. Dertil kommer bedre fysisk form, måske et par kilo mindre på sidebenene og et skud energi ind på kontoen.

Det er, hvad du kan opnå ved at blive en del af FC Prostata og Fodbold for hjertet eller diabetes og spille fodbold sammen med andre mænd og kvinder, der også har været igennem et forløb med hjerteproblemer, diabetes eller pro­statakræft.

Program for opstart tirsdag den 24. september på Elverhøjen 64, 2730 Herlev.

14.00  Velkomst i B 1973, hvad kan vi, hvad vil vi?
           Videnskabelig effekter ved motionsfodbold 
15.00  Omklædning og opstart på motionsfodbold
16.00  Bad og fælles opsamling på forløbet.

Der vil i forbindelse med arrangementet blive serveret et let måltid.

Tiltaget er startet op sammen med Herlev Sundhedscenter, idrætsforvaltningen, DBU og Hjerteforeningen.

Kontaktperson, Boldklubben af 1973, Jan Mogensen, mob. 2032 5201, mail jan@kaisport.dk

Vi træner på den lille kunstgræsbane ved klubhuset, Elverhøjen 64, 2730 Herlev

Tirsdag kl. 15.00 til 16.00, evt. udvider med torsdag

Du er velkommen til at kigge forbi og være med. Du deltager gratis de to første gange.

Træningen er bygget op således:

Opvarmning i ca. 10 minutter.

Fodboldøvelser eller lege og derefter fodbold til to mål.
Træningen er tilrettelagt, så den matcher målgruppens behov og varetages af særligt uddannede trænere.

Du behøver ikke have spillet fodbold før. Vi er på mange niveauer, det vigtigste er at få en masse motion ved interval lignende træning og vi sætter samtidig pris på at grine meget sammen.

Hvis du har spørgsmål, så ring til Carl Erik på telefon: 2521 8629.

Kontingent kr. 250 pr halvår, indmeldelse kr. 100.

Med venlig hilsen

Jan Mogensen
Elverhøjen 3
2730 Herlev
Mob. 2032 5201
jan@kaisport.dk